Spring til indhold

Asiatiske kødboller med Tortillas eller Bao

Ingredienser
  

Bao – enten i steamer eller på Bagestål

  • 6 g Tørgær
  • 4 dl Vand
  • 4 spsk Sukker
  • 800 g Hvedemel
  • 16 g Bageenzymer
  • 2 tsk Salt
  • 100 g Smør

Asiatiske kødboller

  • 800 g hk Kylling
  • 3 spsk Koriander friske og finthakkede
  • 8 stk Forårsløg snittet fint
  • 5 fed hvidløg pressede
  • 2 spsk Ingefær revet fint
  • 2 tsk Chilipulver
  • 14 g Salt
  • 1 spsk Peber friskkværnet
  • Sticky sauce
  • 2 spsk Rapsolie
  • 4 spsk Sojasauce
  • 3 spsk Brun farin
  • 2 dl Æblejuice
  • 2 stk Lime saften herfra

Sådan gør du
 

Bao / Bautillas

  • Bland vand, sukker og gær i en skål og lad det stå i 10 minutter.
  • Tilsæt derefter 2/3 af hvedemelet, bageenzymer og salt og rør dejen smidig. Tilsæt derefter melet indtil du har en glat dej.
  • Lad dejen hæve 1 1/2 – 2 timer ved stuetemperatur og del den i 16 stykker. Vælges “tortillavejen” tændes ovnen på maks med Bagestål ilagt. Disse varmes op en time og ovnen skrues ned til 200 grader inden ilægning af brødene.
  • Dejen rulles ud og afbages fire på hver Bagestål indtil de er “færdige” 😉
  • Vælger du dampmetoden, pensles de udrullede dejklumper med olie på den ene side, hvorefter de foldes halvt over med olien i midten.
  • Lad “halvmånerne” hæve 30 minutter, hvorefter de dampes i en asiatisk dampkoger i 25 minutter.
  • (dampkogeren lægges på en gryde med kogende vand og i bunden deraf lægges et stykke bagepapir, perforeret med huller).

Asiatiske kødboller

  • Alle ingredienser røres sammen og står en halv time på køl, så dejen når at sætte sig.
  • Form frikadeller af kødet og steg dem på en pande med rigeligt fedtstof indtil de er færdige. Kødbollerne lægges på en tallerken og stilles tilside.

Sticky sauce

  • Alle ingredienserne hældes på en pande og koger en smule ind.
  • Kødbollerne lægges på panden i saucen og varmen skrues ned til lav/medium varme. Disse simrer i saucen og bliver dejligt klistrede.

Skriv en kommentar ...