Smut mandlerne (hæld kogende vand over mandlerne i en skål, vent 3 minutter og gentag, hvorefter de kan smuttes).
Læg dem en tur på en bageplade med bagepapir, 2x5 minutter ved 100 grader. Lad dem afkøle helt.
Hak mandlerne til mandelmel - så fint som muligt.
Pisk smør, sukker, farin, vanillesukker og æg grundigt.
Skift til spaden og tilsæt mandelmel, rør grundigt.
Tilsæt hvedemel og rør igen grundigt.
Hæld dejen i en sprøjtepose med en 8mm stjernetyl på.
Sprøjt dem i 5-kronestørrelser.
Bag dem ved 200 grader i 8-11 minutter - hold godt øje. De er færdige, når de er let gyldne.
Lad vanillekransene ligge på bagepladen indtil de er helt kolde - det er her, de bliver sprøde og lækre.
Opbevar småkagerne i en tætlukket beholder, hvis de da når så langt.