Rids sværene korrekt på Kamstegen og gnid groft salt godt ned mellem sværene.
Hæld 8 dl vand i en bradepande og placer stegen i vandet.
Steg stegen i ovnen ved 200 grader i først [cooked-timer minutes="60"]60 Minutter[/cooked-timer], hvorefter skyen hældes fra.
Tilsæt lidt ekstra vand ved stegen (ca. 2-3 dl) og sæt den tilbage i ovnen.
Lad smørret bruse af i en gryde og tilsæt melet. Rør grundigt.
Tilsæt stegeskyen lidt efter lidt. Dette er vigtigt, da man får klumper i sovsen, hvis skyen tilsættes for hurtigt.
Kog sovsen i minimum 10-12 minutter, da man får kogt melsmagen ud.
Smag sovsen til med sukker, salt, peber og eddike.
... og husk, som Frits Helmuth sagde i "Blinkende lygter":
En sovs skal opfostres som et menneske - den skal have konstant opmærksomhed!
Den skal være omgivet af en usædvanlig stor mængde kærlighed!