Hak løg og persille groft og hæld det i en blender/foodprocessor.
Tilsæt tørrede koriander, spidskommen, chiliflager, salt, peber og hvidløg og blend grundigt i 10 sekunder og skrab siderne ned. Blend igen grundigt.
Hæld vandet fra kikærterne og kør dem gennem kødhakkeren på køkkenmaskinen. Brug medium jern og kør dem een gang igennem. Dette gør, at vi opnår en perfekt struktur.
Bland krydderurteblandingen og kikærtedejen i røremaskinens skål og rør dejen med K-spaden. Tilsæt mel og rør godt. Pres massen flad, dæk den til med plast og stil den på køl i minimum 1 time.
Form falaflerne på størrelse med en bordtennisbold - enten med hænderne eller med en spiseske.
Bliver hænderne for fedtede, skyl da hænderne under vand og fortsæt.
Steg falaflerne i friteusen indtil de er flotte og gyldne. Mine erfaringer siger mig, at 160 grader i 4 minutter giver nogle flotte, gyldne falafler, der ikke virker brændte i kanten.
Spis dem til Arabiske fladbrød med salat, Creme Fraichedressing, chili og andet godt.