Hvideboller.dk

… fordi livet er for kort til spelt og bulgur!

Kanelsnegle – flødebagte

Forb. tid 1 time
Tilb. tid 2 timer
Ret Fødselsdag, Kager, Morgenkager
Køkken Danmark, Dansk

Ingredienser
  

  • 800 g Hvedemel
  • 16 g Bageenzymer
  • 12 g Tørgær
  • 1 tsk Kardemomme
  • 150 g Sukker
  • 1 tsk Salt
  • 1/2 l Mælk Lunet
  • 150 g Lurpak

Remonce

  • 150 g Brun Farin
  • 250 g Lurpak
  • 4 spsk Kanel
  • 80 g Sukker
  • 2 spsk Kartoffelmel

Afbagning

  • 2 dl Fløde

Sådan gør du
 

  • Bland mel, bageenzymer, tørgær, sukker og kardemomme.
  • Tilsæt lunet mælk og begynd æltningen på maskine.
  • Tilsæt salt og smør og ælt til dejen slipper skålens sider.
  • Lad dejen hæve en god time.

Remonce

  • Bland alle ingredienser og lad den stå ved stuetemperatur.

Udrulning af sneglene

  • Rul dejen ud i et rektangel på 60×40 cm og smør remoncen ud, så den dækker hele dejfladen (jeg undlader dog 2 cm på den ene lange led, så man kan folde en snip ind under hver snegl.
  • Skær 20 snegle ud (enten med en meget skarp kniv eller med en sytråd).
  • Smør en bradepande (den store i stål fra IKEA passer perfekt 😉 ca. 30×40 cm ) med smør eller sprayfedt.
  • Læg sneglene i bradepanden og lad dem efterhæve 45-50 minutter under et stykke plastic (smør den ene side med olie og læg den ned mod sneglene).
  • Pensl sneglene med sammenpisket æg/vand, drys dem med lidt sukker, hæld fløden ved og bag dem ved 200 grader varmluft i 25 minutter. Læg eventuelt et stykke sølvpapir over de sidste 10-15 minutter, så de ikke bliver for mørke.
  • Server med glasur på og spis riiiigeligt 😉
Keyword Kanel