Hvideboller

… fordi livet er for kort til spelt og bulgur

Sandwichboller- luftige, sprøde og med god krumme

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time 30 minutter
Samlet tid 1 time 50 minutter
Ret Boller

Ingredienser
  

  • 630 g Hvedemel
  • 15 g Bageenzymer
  • 12 g Tørgær
  • 3 dl Vand; Lunkent
  • 1 dl Creme Fraiche eller anden form for syrnet mælkeprodukt
  • 2 tsk Salt
  • 1 spsk Sukker
  • 1/2 dl Rapsolie
  • Majsmel, Hørfrø og Sesamfrø til bordet

Sådan gør du
 

  • Bland mel, enzymer og tørgær godt sammen med røremaskinen påmonteret K-spaden.
  • Tilsæt vand med Creme Fraiche, sukker og salt og til slut olien.
  • Rør dejen til den slipper skålens sider - ca. 10 minutter.
  • Hæld dejen ud på et bord med majsmel, Hørfrø og Sesamfrø på.
  • Tryk dejen en smule flad og skær den i 12 stykker.
  • Vend stykkerne over på et stykke bagepapir, så frø og mel vender op.
  • Lad dejstykkerne hæve i 1,5 timer og tænd ovnen med et bagestål i den sidste time. Ovnens temperatur skal være 250 grader.
  • Ved isætning, hældes 2 dl kogende vand i en lille bradepande i bunden af ovnen og ovnsiderne sprayes med koldt vand før ovndøren lukkes.
  • Bages i 12-15 minutter og afkøles på en bagerist.