Hvideboller

… fordi livet er for kort til spelt og bulgur

Bagerens Børneboller

Ret Boller, Fødselsdag
Køkken Danmark

Ingredienser
  

  • 1100 g Hvedemel
  • 22 g Bageenzymer
  • 500 g Koldt vandhanevand
  • 2 stk Æg
  • 100 g Sukker
  • 25 g Tørgær
  • 12 g Fint Salt
  • 100 g Margarine

Æggestrygelse

  • 1 stk Æg
  • Vand; Svarende til æggets volumen

Sådan gør du
 

  • Bland alle ingredienser pånær margarine, der tilsættes som det sidste, når dejen er blandet godt og ælt dejen grundigt på maskine.
  • Stil dejen til hvile i 15 minutter og del den derpå op i 2 lige store og afvejede stykker. Virk de to stykker op (ælt klumperne og spænd overfladen op) og lad dem hvile igen i 15 minutter.
  • Slå boller op á 80 g pr. stk og sørg for at spænde overfladen godt op (tril bollerne under håndfladen med fingersidserne mod bordpladen og læg dem på en bradepande - 4x3. Der er boller til præcis to bradepander. Dæk bollerne til med plastic og forstøv dem undervejs, så de ikke tørrer ud.
  • Lad bollerne hæve i 1 1/2 time og lad ovnen opvarme til 200 grader almindelig ovn. Bag bollerne een plade af gangen i 16-18 minutter på nederste ribbe. Ønsker en lysere boller kan man sænke ovntemperaturen til 190 grader og bage bollerne 18 minutter.
  • Pisk æg og vand let og stryg bollerne lige efter udtagning!