Hvideboller

… fordi livet er for kort til spelt og bulgur

Afghanske ris - med Aho Bara ris

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 3 timer
Samlet tid 3 timer 30 minutter
Ret Afghanistan, Tilbehør
Køkken Afghanistan

Ingredienser
  

  • 3 cup Aho Bara Ris; eller tilsvarende
  • 1 spsk Spidskommen
  • 5 tsk Salt
  • 150 ml Olie
  • 1/2 cup Vand; Vandhanevarmt vand samt vand til iblødsætning og kogning

Sådan gør du
 

  • Vask risene i 4 omgange koldt vand.
  • Sæt risene i blød i letsaltet lunkent vand (så varmt vandet kan blive i vandhanen) - ca. 4-5 liter med 2 tsk salt - i 2-3 timer.
  • Dræn risene og sæt en gryde med letsaltet vand i kog - jeg tilsatte 2 tsk salt. Der skal være rigeligt vand - ca 2-3 fingre over risoverfladen, når disse er tilsat.
  • Kog risene ca. 10 minutter, så de er al dente! (for lidt går ikke og for meget laver en risgrød!) Varm olien i en gryde - ikke til kogepunktet, men så varm, så man ikke kan have fingrene deri!? ;O) Bland 1/2 cups vand med 1 tsk salt og lad det stå.
  • Hæld vandet fra og kom risene i gryden igen. Når olien er varm, hældes denne over risene og saltvandet tilsættes. Herefter drysses Spidskommen over.
  • Lav fordybninger i risene, så saltvandet kan fordampe.
  • Læg derpå et viskestykke over gryden og derpå låg. Sæt kogepladen på maks og lad vandet fordampe indtil risene klikker eller der er tydelig damp fra låget.
  • Sænk derpå temperaturen på kogepladen til 1/3 og lad risene varme i 10-15 minutter.