Spring til indhold

Ingredienser

Fremgangsmåde

Pitabrød på Bagestålet

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 2 timer
Samlet tid 2 timer 20 minutter
Antal 8

Ingredienser
  

  • 600 g Hvedemel; Tipo 00
  • 12 g Bageenzymer
  • 6 g Tørgær; Rødgær
  • 1 tsk Sukker
  • 1 tsk Salt
  • 4 spsk Rapsolie
  • 4 dl Lunkent vand; Lidt varmere end lillefingervarmt, da røreskålen tager lidt af toppen ved tilsætning

Sådan gør du
 

  • Hæld det lune vand i røremaskinens skål og tilsæt tørgær og sukker. Giv det en swing-om og lad blandingen stå ca. 5 minutter.
  • Tilsæt de resterende ingredienser - jep, dem alle og ælt med dejkrogen i ca. 10 minutter. Først 1 minut ved lav hastighed, derefter 1 minut ved medium hastighed og 8 minutter ved 3/4-4/4 hastighed.
  • Hiv dejen ind til midten, så overfladen spændes op og dæk røreskålen til med en plasticpose. Lad dejen hæve 1 time. Efter ca. 1/2 time tændes ovnen med bagestålet i (på midterste ribbe/anden nederste ribbe) ved 250 grader varmluft. (total opvarmning er minimum 1 time).
  • Hæld dejen ud på bordet og del den i 8 lige store stykker - brug ikke mel, og hvis da kun meget lidt, da vi ikke ønsker brødene for tørre. Form dejstykkerne til boller ved at spænde overfladen ind under bollen og lægge den på sømmen - lad dem efterhæve ca. 15 minutter.
  • Rul hver bolle ud, så den bliver maksimalt 5 mm tyk, læg den på et stykke bagepapir og dæk til med et hårdtopvredet viskestykke.
  • Lad dejen efterhæve i maksimalt 5 minutter og læg nu 1 ark med 4 pitabrød ind på bagestålet af gangen. Bag brødene i 5-6 minutter - i denne tid, skulle de gerne puffe helt op.

Efterhævning på maksimalt 5 minutter er vigtigt! Får de mere, risikerer du at de blot hæver som almindelige boller - altså uden lufthul - eller at de sprækker i toppen.

  • Tag brødene ud og lad dem afkøle på en rist med det opvredne viskestykke over. Man kan alternativt lægge dem i en plasticpose, så de opnår den lidt fugtige skorpe og krumme.

Tip 1: Opvarm brødene igen ved at skylle dem under vandhanen - kortvarigt og varm dem op i ovnen ved 190 grader almindelig ovn. Læg dem i et viskestykke indtil servering.

    Tip 2: Opvarm brødene igen ved at pakke dem i et hårdtopvredet viskestykke og placere dem i microovnen 30 sekunder ad gangen.

      Tip 3: Spis med tun, æg eller Krydret Oksekød - eller en kombination af de tre ;O)

        Skriv en kommentar ...