Hvideboller

… fordi livet er for kort til spelt og bulgur

Ingredienser

Fremgangsmåde

Medaljer - som vor farmor lavede dem

Ret Kager
Antal 10

Ingredienser
  

Dej

  • 350 g Hvedemel
  • 130 g Flormelis
  • 1/2 tsk Vanillesukker
  • 180 g Lurpak
  • 1 stk Æg

Vanillecreme

  • 2 1/2 dl Sødmælk
  • 1/2 stk Vanillestang
  • 50 g Sukker
  • 20 g Maizena
  • 2 stk Æggeblommer

Glasur

  • 200 g Flormelis
  • 1 spsk Vand; Kogende

Pynt og opbygning

  • 150 g Jordbærmarmelade; Eventuelt pureret med en stavblender
  • 4 dl Fløde
  • 2 stk Jordbær

Sådan gør du
 

Mørdej

  • Alle ingredienserne æltes sammen til en ensartet dej, der trykkes flad, lægges i en frysepose og stilles i køleskabet i minimum 60 minutter.
  • Den kolde dej rulles tyndt ud i rigeligt flormelis og stikkes ud i ca. 20 stykker af 7-8 cm.
  • Stykkerne bages ved 200 grader til de er let gyldne, ca. 8 - 10 minutter - ikke varmluft. Bundene afkøles på en bagerist.

Vanille creme

  • Kog 2 dl af mælken op sammen med en halv vanillestang (denne flækkes og kornene skrabes ud og mases sammen med sukkeret. De to skaller koges ligelede med) i en kasserolle.
  • Vanillesukker, Maizena og den resterende ½ dl mælk piskes godt. Tilsæt blommerne og pisk igen.
  • Når mælken koger kommes æggeblandingen op i gryden. Pisk rigtigt godt til cremen er tyknet tilpas.
  • Hæld cremen i en skål og læg et stykke husholdningsfilm direkte oven på vaniljecremen - dette for at forhindre dannelsen af kondens. Afkøl cremen helt i køleskab - minimum 2-3 timer - kom den gerne i fryseren, hvis du er utålmodig.

Opbygning

  • Fløden piskes til flødeskum, der kommes i en sprøjtepose med stjernetyl og sprøjtes i en høj ring på de 10 bunde.
  • Fyld 1 tsk jordbærmarmelade i hver flødeskums ring.
  • Den kolde vaniljecreme piskes op med et piskeris og kommes op i endnu en sprøjtepose med en mindre tyl.
  • Vanillecremen sprøjtes i flødeskumsringen ovenpå marmeladen, så hullet fyldes.
  • Kom glasur på de 10 låg (og for at gøre det helt "tøset", selvfølgelig lyserødt).
  • Afslut med en dut flødeskum og et halvveret jordbær.